Nye standarder for sikkerhed og tilgængelighed
Der er kommet to nye europæiske standarder om udformning og fremstilling af elevatorer, der giver betydelige fordele for tilgængelighed og sikkerhed for både passagerer og serviceteknikere.
Den første, DS/EN 81-20:2014, angiver reviderede og opdaterede sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer. Den anden, DS/EN 81-50:2014, definerer kravene til afprøvning og besigtigelse af visse elevatorkomponenter.
De nye standarder klarlægger og forbedrer også de aktuelle krav til bygningens grænseflader. De erstatter de aktuelle standarder DS/EN 81-1 og DS/EN 81-2, der blev indført i 1998, og alle elevatorer, der tages i brug efter 31. august 2017, skal overholde kravene i de nye standarder.