28 September 2022
Efterhånden som energipriserne stiger i Europa, og klimakrisen bliver værre, bliver behovet for at spare energi mere presserende – og mere åbenlyst – end det nogensinde har været. Uanset om du er facility manager, udvikler eller bor i en bygning med elevator, er der heldigvis flere både store og små skridt, som vi alle kan tage for at reducere energibehovet, mange kan klares hurtigt, uden at hele bygningen behøver renoveres.
Læs vores ti energisparetips for at finde ud af, hvordan du gør din bygning mere effektiv og reducerer energiforbruget her og nu!
1. Genvind energien
Genvinding af energi – udnyttelse af overskudsenergi – er en af de mest effektive måder at spare energi på. I en mellemhøj bygning kan KONEs regenerative drev genvinde 20-40% af en elevatorinstallations samlede energiforbrug. I højere bygninger kan energibesparelserne være endnu større. Når en gammeldags elevator bremser, genererer den mekanisk energi, der opvarmer skakten på samme måde som en brødrister. Ved at installere regenerative drev genvindes dette energioverskud som elektricitet og kan anvendes til belysning og andre formål.
2. Spar på energien ved at modernisere ældre installationer
Modernisering er en varig løsning for bygningsejere, som gerne vil opnå væsentlige besparelser på langt sigt. Vidste du, at elevatorer og rulletrapper står for op til 10% af en bygnings samlede energiforbrug? Der er betydelige energibesparelser at hente ved at opdatere med den seneste digitale teknologi. For eksempel er KONEs mest solgte elevator, MonoSpace® 500, op til 90% mere energieffektiv end tilsvarende modeller fra 1990'erne.
3. Øg energieffektiviteten med en tjekliste over hurtige løsninger
Ikke alle energibesparende strategier kræver lang planlægning eller et stort budget. Der kan opnås øjeblikkelige besparelser ved enkle tiltag såsom at høste dagslyset, justere rumtemperatur og ventilation, udskifte vinduestætninger, forebygge træk med vejrafskærmning, forbedre isoleringen og huske at slukke lys og elektroniske enheder, når de ikke er i brug. På den måde kan du let og enkelt spare penge.
4. Bruger du den ikke? Så sluk den!
På kontorer og i andre offentlige bygninger kan områder som mødelokaler, toiletter og lagerfaciliteter stå ubenyttede hen i længere perioder. Bevægelsessensorer registrerer menneskelig tilstedeværelse og slukker automatisk lys, varme og ventilation, når de ikke er nødvendige. Eller hvorfor ikke overvejehvilke dele af bygningen, som kan slukkes i weekenden? Er det muligt at lukke en hel etage af i vintermånederne?
5. Skift til standby
Har du nogensinde besøgt et indkøbscenter eller en offentlig bygning og tænkt over, hvor meget strøm der spildes på rulletrapper og rullende fortove, som kører uafbrudt, selv når de ikke er i brug? Lavere hastighed og standby-funktioner kan give betydelige energibesparelser. Hos KONE har vi lang erfaring med at hjælpe vores kunder med at reducere deres energi- og CO2-aftryk.
6. Hold regningen nede med forebyggende vedligeholdelse
Alt udstyr skal efterses, rengøres og serviceres regelmæssigt for at sikre, at det fungerer efter hensigten og ikke spilder energi. Slidte dele og mekanisk friktion i en elevator eller rulletrappe vil f.eks. få installationen til at arbejde hårdere og spilde værdifuld energi. Regelmæssige besøg af en KONE-tekniker forebygger dyrt spild. En endnu bedre løsning er digitalovervågning af din installation med KONE 24/7 Connected Services, som hjælper med at forudsige potentielle energikrævende nedbrud, før de sker. Ud over mere smidig funktion og effektivitet giver det også ro i sindet.
7. Spar penge med intelligent bygningsstyring
Automatisering er en vigtig faktor for komforten i vores hverdag, men den kan også være med til at gøre vores hjem og kontorer mere energieffektive. Digital teknologi kompenserer for menneskelig glemsomhed ved at slukke for lyset og justere varme, ventilation og aircondition (også kaldet HVAC) efter behov, så man undgår at spilde strøm, når der ikke er nogen brugere i nærheden. Energieffektive funktioner som KONE EcoDisc®-motoren, regenerative drev, intelligent elektrificering og standby-funktioner bidrager til bygningsdrift med et lavt CO2-aftryk.
8. Se LED-lyset
Rundt omkring i verden er der utallige elevatorer med halogenlamper, som er tændt døgnet rundt, selvom installationen ikke er i brug. En enkel løsning som at skifte til LED-belysning kombineret med lysdæmpere, timere eller bevægelsessensorer er en meget effektiv måde at spare på energien.
9. Tag trappen!
Elevatorer er en vigtig livline for ældre og andre med nedsat mobilitet, mens det for andre er det sundeste tiltag for bæredygtigheden i lave bygninger at tage trappen! KONE hjælper kunderne med energiberegninger og People Flow®-rådgivning om layout. Gem ikke trappeopgangen væk i en mørk gang – gør den indbydende for at motivere brugerne til at spare energi på en sjov og sund måde.
10. Vælg innovationer som KONE UltraRope®
Med branchens største udvalg af klassens bedste energieffektive løsninger har det længe ligget vores hjerte nært hos KONE at holde kundernes el-regninger nede. En måde at gøre dette på er med banebrydende innovationer som den superlette KONE UltraRope®. Dette nytænkende teknologi vejer ca. en femtedel af almindelige stålkabler og leverer en suveræn energieffektivitet, hvilket sikrer en energibesparelse på 15% på en 500-meters elevatortur.
Efterhånden som flere regeringer og virksomheder støtter op om dagsordenen om CO2-reduktion, oplever vi en langsom, men radikal forandring af den måde, bygninger designes og opføres på. Under denne overgang til mere bæredygtige måder at bygge og leve på i byerne har vi alle en rolle at spille for at sikre, at energien udnyttes bedst muligt i de rum, vi bruger i hverdagen.